Graduering

Retningslinjer for kupgraduering
For at gå til graduering skal eleven være medlem af klubben og have betalt kontingent.
Der afholdes op til tre gradueringer om året.
Det er muligt for en enkelte elev at gå til graduering to gange årligt.
Gradueringsansvarlig i klubben kan give dispensation til at en elev kan gå til tre gradueringer på et år.
Eleven skal have været til træning mindst 20 gange siden sin seneste graduering.
Inden graduering afholdes en prøvegraduering som skal bestås før eleven kan gå til graduering.
I særlige tilfælde kan klubbens gradueringsansvarlige give dispensation til at en elev kan gå til graduering uden at have været til prøvegraduering.
Ønsker en elev at gå til graduering uden for klubben (eksempelvis på sommerlejr) skal dette godkendes af klubbens gradueringsansvarlige.




Retningslinjer for graduering 1.-3. dan/poom

Indstilling
Eleven skal indstilles af en af klubbens instruktører med minimum 4. dan.
Indstillingstesten skal indeholde teoriprøve og fysisk test.
Indstiller er ansvarlig for at eleven har det fornødne niveau til at bestå en graduering.
Indstiller kan trække sin indstilling tilbage hvis eleven ikke lever op til forventningerne omkring træningsindsats og -mængde.
Består eleven ikke indstilling skal eleven vente et halvt år inden næste indstilling

Fortræning
Eleven skal gennemføre en fortræning inden gradueringen.
Rammerne for fortræningen fastsættes af gradueringsansvarlig og/eller indstiller.
Formålet med fortræningen er at vurdere og forbedre elevens niveau.
Hvis fortræningen bestås, kan eleven gå til graduering. Hvis fortræningen ikke bestås, skal eleven vente et halvt år og gennemføre indstilling på ny.

Graduering
Skal som minimum opfylde Kukkiwons retningslinjer, dvs. indeholde poomsae, kyorugi, kyokpa samt teoriprøve.